Sommerafslutning på første halvår af netværkssæsonen 2020 blev afholdt på en fantastisk sommeraften, tirsdag den 16. juni 2020, på Møllekroen
Efter en noget anderledes forårssæson med aflyste netværksmøder og aflyste racerløb i hele verdenen, gjorde regeringen det igen muligt at mødes mere end 10 personer den 8. juni. En stensikker anledning til at fastholde sommerafslutningen på Møllekroen. Fra teamet skal lyde et kæmpe tak til deltagerne som i den grad var med til at skabe en super stemning. Martin var på med sidste nyt, som naturligvis bar præg af situationen i sporten, verden over. Martin har dog været i sædet igen, denne gang på Padborg Park, hvor han iøvrigt slog sin egen banerekord. Det er SÅ fedt at skarpheden ikke er gået tabt under COVID-19 situationen i Danmark. Vi ser frem til at følge med i sporten og især når der igen åbnes for både nationale og internationale løb, således vi kan invitere sponsorer og netværkere med til raceevents på banerene med Martin i bilen. Den gode forplejning er som altid en god ramme for en god aften når den er tilberedt og serveret af Møllekroens behagelige personale. Det er altid en fornøjelse!
Næste møde er tirsdag den 18. august 2020. Kontakt Michael Fjeldgaard hvis du vil med som gæst på mobil: 2337 7090