Tirsdag den 4. juni – Netværksmøde Møllekroen

Tirsdag den 4. juni, dannede Møllekroen igen rammen om et af MVM Racing & Business Club netværksmøder.

Igen på denne dato kunne Jan Thomsen og resten af teamet byde velkommen til nye medlemmer og nye sponsorer.  Vi hilser dem alle velkommen og ser frem til mange gode netværks timer. Vi havde inviteret Dennis B. Ellebæk fra Prueba Cubersecurity ApS, til at komme og fortælle om hvordan og hvor nemt hackere kan få adgang til virksomhedernes vigtigste informationer. Et spændende og relevant oplæg, som formentlig gav alle en god idé om at efterse sin egen cybersikkerhed i virksomheden.

Martin gav de sidste opdateringer inden Road To Le Mans, som han skal køre sammen med Freddie Hunt. Vi glæder os til at følge Martin i dét race.

En stor tak til Søren og Møllekroen for den altid sublime forplejning.

Næste gang vi ses er til sommerafslutning, også på Møllekroen.

Det er tirsdag den 25. Juni kl. 17.00 til 21.00

Vel mødt